Jeg arbejder i krydsfeltet mellem dynamisk psykoterapi og sociologi - det er den kobling, jeg har valgt at kalde den sociodynamiske tilgang. Det betyder, at jeg arbejder ud fra indsigter i, hvordan vi som mennesker både er påvirket af indre og ydre kræfter, og hvordan der er en lang række, ofte overraskende, sammenhænge mellem de to lag.

Du kan her læse kort om, hvad jeg forstår ved både min egen metode, og de metoder, jeg bygger videre på.

Hvad er psykodynamisk terapi?

Psykodynamiske terapier er en fællesbetegnelser for alle de terapiformer, der arbejder med følelser og tanker i det ubevidste, og som fokuserer på, hvordan disse ubevidste kræfter påvirker os. Det er en grundlæggende antagelse inden for psykodynamiske terapiformer, at vi som mennesker ikke har fuld indsigt i vores eget følelsesliv, og at vi gennem indsigt, oplevelse, eller indføling i det ubevidste kan arbejde os igennem vores personlige problemstillinger.

Psykodynamisk terapi adskiller sig derfor især fra kognitive, metakognitive og adfærdsfokuserede terapiretninger (og i den populære syntese, kognitiv adfærdsterapi, KAT), der er de mest udbredte behandlingsformer i fx kommunalt regi og hos forsikringsbetalte psykologer. Forskellene på bl.a. KAT og psykodynamisk terapi går jeg lidt dybere ned i længere nede.

Selvom alle psykodynamiske retninger i sidste ende stammer fra freudiansk psykoanalyse, er der foregået en meget omfattende udvikling både teoretisk og praktisk. Selv arbejder jeg ikke meget psykoanalytisk, men med flere andre psykodynamiske retninger.

ISTDP

Den specifikke, psykodynamiske retning, jeg primært arbejder ud fra er en moderne terapiform kaldet intensiv dynamisk korttidsterapi (eller intensive short-term dynamic psychotherapy, ISTDP, på engelsk).

ISTDP er en terapeutisk retning, der fokuserer meget på oplevelsen og forståelsen af (forviste) grundfølelser - såsom vrede, sorg, begejstring, afsky og lyst - som helbredende. Fordi vi tidligt har lært, at visse grundfølelser er forbundet med fare eller skam, har vi imidlertid svært ved at være i dem.

Derfor stiger vores angstniveau, når vi kommer i situationer, der (ubevidst) får os til at føle dem. Og da angst er ubehageligt at føle - nærmest som en slags psykisk smertereaktion -, aktiverer den vores ubevidste forsvar, der skal dæmpe angsten: Alt fra depression over tjekkeadfærd, undvigelse, pleasing, udbrud og til at drikke alkohol, overspise, og en næsten uendelig lang liste af andre mønstre. Selvom vores forsvar virker kommer de med en pris. Og det er denne pris, der de personlige problemer, vi kommer i terapi med.

I terapien vil du derfor opleve, at vi arbejder meget både med dine konkrete forsvar mod at føle, og med de følelser, der kommer op, når angst og forsvar ikke længere blokerer. Arbejdet er fokuseret både på den konkrete oplevelse i kroppen og på at forstå, hvorfor lige præcis denne følelse opstår i denne situation.

Integration af de sociologiske forhold

Mit særlige greb er, at jeg også integrerer viden fra samfundsvidenskaberne ind i den individuelle terapi. Det skaber både bedre forståelse for, hvorfor forskellige følelser opstår, hvad der hører til i en selv og ens omverden, og giver en langt bedre forståelse af, hvad ens vilkår betyder for ens personlighed, ønsker, drømme og forsvar.

Eksempelvis kan vi se på, hvordan din klassebaggrund hænger sammen med dit forhold til penge i dag. Vi ved fra Ronald Ingleharts globale undersøgelser af materialisme og postmaterialisme, at oplevelsen af økonomisk utryghed i barndommen gør os langt mere tilbøjelige til at hige efter ydre, materiel succes senere i livet. Det kan næsten blive tvangspræget, så vi går efter økonomiske mål - fx i karrieren, ved partnervalg og i vores forbrugsmønstre - selv lang tid efter, at de ikke gør os gladere.

Et andet eksempel kan være den måde, vi er påvirket af modsatrettede statusstrukturer på. I en gennemsnitlig dansk skole er det fx på én og samme tid godt og dårligt at være god i skolen. Man kan få ros af lærere og forældre, men man kan også blive sat i rollen som stræber, nørd eller duks. Disse modsatrettede statusmønstre er forvirrende at navigere i, og giver anledning til ambivalente følelser - som ofte tages med hen i livet som voksen, hvor de giver anledning til forskellige neurotiske udtryk.

Arbejde på forskellige dybder

Man kan gå i terapi for både meget konkrete og mere diffuse problemstillinger. Begge dele er lige valide. De fleste af os finder ud af, at vi har begge dele i os: både nogle meget konkrete, nutidige problemer, der gør forskellige dele af livet svært for os i hverdagen; og nogle dybereliggende udfordringer, der gør det sværere at finde mening og dybde.

I terapi med mig vil du opleve, at vi kan veksle mellem de forskellige lag, men at vi typisk skal arbejde os igennem de mest præsente problemer først. Det kan nemlig blive en ‘flugtstrategi’ at fokusere på de mere filosofiske spørgsmål, hvis man ikke først har taget hånd om de mere nære hverdagsproblemer.

Stiliseret kan man opdele udfordringerne i tre lag:

• Det udtrykte lag
  Mange har svært ved at gøre de ting, de føler de bør gøre - fx spise sundt, træne, arbejde uden forstyrrelser. Det er et fint udgangspunkt for forandring, og det kan også være et nødvendigt udgangspunkt. Jeg giver mig generelt ikke ud i rådgivning, men hvis du allerede har prøvet råd, selvhjælp, eller tankebaserede tilgange, så kan det det være her, vi starter.

• Det strukturelle lag
  Længere nede ligger alle de forhold, der blandt kommer til udtryk i det ovenliggende lag. Tjekkeadfærd kan være et udtryk for et ukontrollerbart angstniveau, der hænger sammen med tidlige, sociale kontroltab, for eksempel. Vi undersøger forsvar og deres sammenhænge med angst og følelser, og vi fokuserer på, hvor nutidige oplevelser og følelser har deres udspring.

• Det eksistentielle og symbolske lag
  Nogle mennesker ønsker at arbejde endnu længere ned igennem deres psyke og blive dybere fortrolige med ikke bare dem selv, men også nogle dybe, almenmenneskelige oplevelser og vilkår. Her kan vi arbejde med drømme og det ubevidstes symbolske udtryk, med eksistentielle temaer som vores forhold til døden, og med sammenhængen mellem den enkelte og det universelle. Det kan være enormt berigende at arbejde på dette plan, men omvendt er det ikke noget krav for at få mere ud af livet.